Åååh, jeg er så glad for mad!!

Som de fleste af jer ved, så er jeg bare helt tosset med at lave og spise mad... Okay, mest spise-delen af det scenarie, så jeg laver nu et lille indlæg om hvordan maden hernede er og hvad jeg savner.
Her i Kina laver de også mad og siden at den restaurant vi kan spise gratis på, laver vanvittigt ringe mad, så tvinges man til at søge andre alternativer, hvis man vil prøve rigtig kinesermad. Derfor bevæger vi os gerne hen på det lokale madmarked, som de fleste hygiejne-freaks ikke ville nærme sig for nogen pris, men her smager maden altså rockergodt. Med Kinesisk mad kan man være virkelig heldig eller virkelig uheldig med sit valg af ret, men her vil jeg fortælle om nogle af de lækre sager jeg har fundet.
I DK var jeg ikke just den store auberginefan, men her er det simpelthen bare det bedste der findes i hele verden. De dybsteger det, fyrer godt med soyasovs ved og så bliver det på magisk vis hammerlækkert. Jeg har forelsket mig i en aubergineret der hedder Disanxian og jeg spiser det i hvert fald 4 gange om ugen og er slet ikke træt af det endnu! Og jeg har tænkt mig at laver oceaner af det når jeg kommer hjem, så dem der har lyst kan komme og smage!
Jeg er også blevet ret glad for en ret med æg og tomat, som umiddelbart lyder klamt, men det er altså rigtig godt! Der er også Kung Pao Chicken, men den skal helst ikke være for stærk, for jeg har før prøvet at få næsten brændt tungen af på den ret. Den er bedst i mild form med cashew nødder - mums! Jeg har også prøvet dumplings, men der er jeg mest til dem med svampe og aubergine, så dem håber jeg også på lige at kunne bikse et par stykker sammen af, når jeg kommer hjem. Der er også de fantastiske sur/sød strimler af enten kylling eller svin.
Der er godt nok mange lækre ting at spise hernede, men alligevel så skrev det engang imellem at jeg savner dansk mad, eller rettere... Mad jeg ved hvor man kan få i DK! Så meget at jeg nu laver en lille liste over alt hvad jeg bare må og skal have indenfor en uge af at have ramt DK:
1. Fars fadkoteletter.
2. Fransk hotdog med ostepølse, creme fraiche dressing og lidt chili ketchup.
3. Guacamole... Jeg er ligeglad med hvad det skal spises sammen med! Guacamole er det vigtigste!
4. Humus... Samme kriterier som guacamole.
5. Tzatziki.... Same!
6. Nr. 15 på Elikas, med dressing.
7. En af Friedas grønne supper med creme fraiche på toppen.
8. Vegetarlasagne med bacon (ja, jeg ved godt at denne ret er meget selvmodsigende).
9. Ostepops med holiday dip. Yes, I am a disgusting human being.
10. Engelsk bøf med bagte kartofler og Jensens favoritsovs.
11. Vegansk folkekøkken på 1000fryd.
12. Noget med feta og oliven... Don't care what!
Kinesisk mad er mums, men narj hvor bliver det godt at få lov til at spise alle disse herligheder igen! Jeg er dog rigtig glad for at jeg også kan hive nogle lækre retter med hjem til Danmark, for hvis ikke jeg lærer at lave dem, så kommer jeg bestemt også til at længes ligeså meget efter dem.

Definér "normalt"...

Her i Kina er der rigtig mange ting der bliver gjort en hel del anderledes end hjemme i DK, så jeg vil nu begynde en lille fakta-samling der skal give jer en idé om hvor besynderligt det engang imellem er...
- I Kina er det almindelig opfattelse at kold mad og vand både er dårligt for dit helbred og forhindrer kvinder i at blive gravide.
- Børn tisser overalt! Det er almindeligt at babyer har bukser på med hul i, så det er nemmere for dem bare at sætte sig når trangen kommer over dem. Desuden er jeg blevet helt tændt af på deres svømmehaller, for her er det normalt at børnene bare lige går op af bassinet og en halv meter hen til den rist der løber langs poolen, for at tisse.
- Det er fedt at være kridhvid, så man skal tjekke cremer i hoved og #¤@ for at være sikker på at de ikke indeholder afblegningsmiddel. Desuden render kineserne rundt med stofparaplyer, tørklæder omkring hovedet og handsker på for at undgå sollys.
- En hård seng, ikke ulig den jeg selv sover på, er hammergodt for dit stofskifte!
- Kinesere er rigtig dårlig til at lave og holde aftaler, derfor er standardsvaret på dine spørgsmål altid "Maybe!"
- De kører som en brækket arm og et kørekort er ikke noget man behøver at bestå nogen test for at få, hvis bare man kender den rigtige indenfor politiet.
- I forlængelse deraf... "The police is fake!"
- At spytte og snotte på jorden offentligt er bare A-OK! Jeg har ikke tal på hvor mange gange idylliske gåture bliver afbrudt af "HHAAAAARRKKKK - SPYT!!!!!"
- De pisser i huller i jorden... Og er de tvunget til offentlige toiletter, så stiller de sig op på sædet med deres beskidte sko, for at kunne bruge det som et hul i jorden. Ja, jeg synes hullet i jorden er hamrende uhygiejnisk, men de synes derimod det er klamt at skulle dele sæde med fremmede.
- Mao er the shit og hvad Mao siger er det eneste rigtige, også selvom denne mand har udtalt at krig skal bekæmpes med mere krig, så skal vi nok opnå verdensfred.

More to come...

Xi'an

Da vi skrev under på vores kontrakt om frivilligt arbejde, blev vi lovet en 5-dages ferie der blev betalt af skolen og denne gik til Xi'an. Denne by ligger længere inde i landet og vores tur med tog varede 17 timer, så vi havde en køje at sove i. Det var meget anderledes at sove der blandt en masse snorkende kinesere, men det var da også en oplevelse da der pludselig sad en kineser i Sofies seng midt om natten. Hun sov overfor mig i midterkøjen, så vi var begge lettere forvirrede, men det var sikkert bare for at få en pause på turen ned fra den øverste køje.
Da vi ankommer ved 11tiden dagen efter afrejse, bliver vi med det samme pakket sammen i en turistbus og vi får tildelt en guide, Grace. Vi tager så ud for at se The Great Wild Goose Pagoda, som er et buddhistisk tempel med en stor pagoda i midten, som vi selvfølgelig skulle helt op i toppen af. Bygningen hælder lidt, men dette, forklarede guiden, var pga. den måde fundamentet er rundet på, så den kan let komme til at hælde. Det skulle være smart i stormvejr, synes jeg at huske at guiden sagde noget om og bygningen hældte da også til den ene side.
Herefter tog vi ud for at spise, hvorefter vi kom hen på en plads med et stort springvands show med udsigt til pagodaen. Her begyndte adskillige kinesere at nærme sig for at tage billeder af os og med os i baggrunden, hvilket vi efterhånden er blevet vant til, men her var det helt ekstremt. Vi kunne nærmest ikke være i fred og vi blev hurtigt trukket med i et billede hist og her - det var en befrielse at komme derfra.
Dagen efter skulle vi ud at se Terrakotta-krigerne - noget jeg havde set meget frem til. Det var også ret fedt da jeg syntes at statuen af kejseren virkede ret bekendt, så jeg spurgte vores guide; "Grace, is that the emperor fra Mulan?", hvortil Grace svarer "Yes. Yes, it is" - WOOOOOOW!! Turen blev pludselig en hel del federe ovenpå allerede at være ret fed!
Terrakotta-krigerne blev bygget af den første kejser, Qin Shi Huang, i Qin-dynastiet, for at blive begravet sammen med ham som en slags beskyttelse i livet efter døden. Det vi egentligt var inde at se, var faktisk kun et lille udsnit af alt det der er at finde i det bjerg hvor kejseren ligger begravet. Det var spændende at se hvor detaljerede alle lerfigurerne var og hvordan de var arrangeret.
Grace fortalte også en sjov historie om Bill Clintons besøg, for da han kom på besøg, gav han en af hestene et klap bagi, hvorefter dennes hale falder af. Der er et kinesisk ordsprog om at det bringer uheld at gå bag ved en hest, og ikke længe efter dette ramte Monica Levinsky-skandalen. Bagved heste... DER MÅ DU ALDRIG GÅ HEN, SIMBA!!!!
Efter Terrakotta-krigerne, tog vi ud til et lille palads bygget omkring nogle varme vulkanske kilder, Huaqing pool. Dette palads blev bygget af kejser Xuanzong til sin yndlingskonkubine, Yang Guifei, som et fristed hvor de kunne være sammen. I midten af paladset står der en smuk hvid statue der skal forestille konkubinen i al hendes skønhed. Deres historie går sådan at kejseren var så forelsket i sin konkubine at han inddrog hende i sine beslutninger og var så optaget af hende at han ikke nåede at stoppe et oprør der resulterede i at soldater omringede hans palads og bad ham dræbe sin konkubine. Dette skulle sørge for at kejseren igen kunne tage sig ordentligt af sine pligter, mente oprørerne, men da han modvilligt indvilliger i at gøre dette, så bliver han istedet overvældet af sorgen af at have mistet hende. Han sørger længe, indtil den dag han ser hende i en drøm og ved at hun venter på ham i efterlivet. Det er en meget smuk og tragisk historie.
De kilder der udsprang i dette palads skulle siges at bringe held, hvis man vasker sit ansigt og hænder i vandet - nu er jeg bare så heldig!

Bagefter var vi ude og se det buddhistiske tempel Famen Si, men dette virkede nu ret nyrenoveret og turistet, så det var jeg ikke vildt imponeret over. Lur mig om jeg dog ikke fik spottet lykkedragen fra "Den Uendelige Historie i en af statuerne!
Om aftenen tog vi en tur på K-TV, hvor der blev drukket en masse fantastiske øl af navnet Hans og sunget til stemmen var væk! :)
Dagen efter var vi ude for at se gravstedet for den eneste regerende kejserinde i Kinas historie, Wu Zetian. Under hendes styre, Tang dynastiet, var der nærmest ligestilling og kvinder var med til at bidrage til den kulturelle udvikling og politik. Hendes styre blev afsluttet da en af hendes 3 sønner forrådte hende, gennem megen manipulation fra sin kone. Jeg besteg det bjerg hun skulle ligge begravet i og jeg ærgrer mig meget over at der var så smogget, for ellers havde udsigten været helt fænomenal. Det var rigtig hårdt at nå op på toppen, men det er nu ret fedt at jeg alligevel nåede toppen, selvom jeg var tæt på at opgive!
Fredag morgen inden afrejsen, tog vi ud og gik en tur på bymuren der ligger hele vejen rundt om Xi'an bymidte. Xi'an er en utroligt flot by i forhold til Tianjin, så det var utroligt flot at gå rundt og se henover byen, da denne er utroligt grøn og velplejet. Tianjin minder på nogle måder om Beijing, hvor der er meget tørt og knap så frodigt, så at se Xi'an hvor der nærmest er helt tildækket foroven af trækroner midt inde i byen - det er noget helt andet. Dette er helt klart et sted jeg vil anbefale til alle, for det var virkelig en smuk by. Det eneste jeg ville have ændret ved min tur, var nok alle de guider vi hele tiden havde, for de trak os igennem alle turistfælderne og ville hele tiden bestemme for os. Dette gik os til tider ret meget på, for vi vil egentligt gerne selv bestemme hvad vi skal spise, så vi da i hvert fald får lidt spiseligt imellem de nye ting vi skal prøve, og det der med at der er en guide der bestemmer hvor meget tid vi må bruge osv., det er ikke lige mig. Grace var da ganske sød, men jeg kan nu egentligt bedst selv lide at gå rundt og opleve på mine egne termer.

3. tur til Beijing

Så er der gang i bloggen igen - undskyld den lange ventetid, men der har været en masse at lave og mange øl at drikke ;)
Siden sidst har vi både været i Xi'an og i Beijing (igen-igen) og i dette indlæg vil jeg fortælle lidt om vores tredje tur til Beijing. Denne gang var vi 5 der kun tog en enkelt overnatning, hvor vi ankom fredag og nåede ud for at se Temple of Heaven, som er et tempel hvor kejserne fra Ming og Qing dynastierne, holdt årlige ceremonier for at bede til himlen med et ønske om en god høst. Det var meget smukt, men jeg havde dog forventet at det var lidt større. Der blev solgt roser i læssevis rundt omkring paladset, så der duftede helt fantastisk og vi nåede da også at blive godt høje på roseduft inden vi skulle videre.
Rundt omkring selve templet er der en enorm park hvor kineserne sad for at spille spil eller spille på diverse instrumenter. Der var mange spændende instrumenter og der var også et enkelt hvor det så ud som om instrumentet var vokset sammen med mandens ansigt.
Om aftenen var vi en kort tur på perlemarkedet hvor jeg fik købt nogle gaver.... Mere siger jeg ikke. Derefter fik vi allesammen spist sammen og vi delte os i to grupper for henholdsvis at gå hjem i seng eller tage en tur i bargaden.
Dagen efter stod den på en tur ud til 798, som er Beijings art district hvor adskillige kunstnere udstiller deres kunst henholdsvis på gaden og på alle gallerierne rundt omkring. Vi så også en plakat hvor der stod at Damien Hirst (fyren med tigerhajen i formaldehyd) havde tænkt sig at udstille i 798 i løbet af næste måned, så det er værd at overveje. Det var meget spændende at være derude og der var rigtig mange flotte kunstværker at se på - jeg var særligt fascineret af den installationskunst der var rundt omkring. Jeg synes altid jeg reagerer stærkere på kunst der er muligt at røre ved eller interagere med på en eller anden måde. Der er generelt rigtig mange fede ting at se og der var meget flot design i de små butikker rundt omkring.
Det var en dejlig dag med en masse gode indtryk og jeg skal helt klart derud igen næste gang jeg er i Beijing også, for der sker hele tiden noget nyt. Henrik ses på billedet i færd med at udforske noget installationskunst kaldet "beautiful violence" af Qin Yufen, som består af en kæmpe væg af pigtråd med balloner i. Dernæst tog vi hjem for den gang og vi skal jo helt sikkert en tur til Beijing igen indenfor den nærmeste fremtid.

Sygdom i Kina

For et par uger siden bukkede jeg endnu engang under for problemer med maven, men dette er jeg dog efterhånden blevet okay til at håndtere. Hvad der var værre, var nogle små røde knopper jeg var begyndt at få på mine arme, som vi lagde mærke til uden at tilegne det nogen større betydning. Jeg melder mig syg tirsdag, dagen efter, da jeg er ret skidt tilpas med maven og havde det lidt feberagtigt. De andre kommer hjem over middag og ser til mig, hvor de ser at de der røde knopper er blevet til røde pletter og plamager på mine arme, min hals, nakke og i mit ansigt.
Julie, der før Kina har været i Guatemala, fortæller mig at det godt kan være bed bugs, som er små kryb der bor i madrasser, vægge og gardiner, for så at komme ud for at suge dit blod om natten. Disse små herligheder kan bl.a. erhverves gennem besøg på hostels eller gennem indkøb af tøj eller tasker, som de sidder i. Det virkede dog bare lidt mærkeligt at Henrik, der sover 2 meter fra mig, slet ikke var påvirket. Der er også nogle der mener at dette er et voldsomt allergiudbrud, men det hele er ved at blive lidt for meget for mig, for det ser virkelig voldsomt ud og klør fuldstændig vanvittigt. Jeg bliver ret hurtigt enig med de andre om at det nok er en god idé at blive tjekket på hospitalet, så vi ringer til Sunny og får det arrangeret. Der er mulighed for at tage på et SOS-hospital hvor de taler ret godt engelsk, men det er rigtig dyrt, og nogle af de andre har klaret sig med et almindeligt hospital, så det burde jeg også kunne.
Emma tager med mig, da jeg i forvejen er ret nervøs for hospitaler og et hospital hvor de højst sandsynligt slet ikke forstår mig ordentligt, var skrækindjagende. Vi kommer ret hurtigt til på hospitalet, hvor det koster 200 yuan bare at komme ind til en læge, men så tænker jeg også at det ikke kan blive meget dyrere - dér tog jeg fejl! Lægen snakkede om bid fra mider og allergi, så vidt vi kunne forstå, indtil jeg bliver spurgt om jeg er interesseret i en blodtest. Umiddelbart har jeg bestemt ikke lyst til at en eller anden kineser skal til at prikke i mig med en nål, men til sidst bliver vi enige om at det nok er bedst for at blive sikker og Emma lover at holde mig i hånden.
Så skal vi lige betale lidt flere penge - 360 for blodprøven og 30 for noget vi ikke kan læse os frem til. Blodprøven går fint nok - den bliver taget af en gammel rar dame i beskidt kittel, men Emma siger at sprøjten bestemt så ordentlig ud. Jeg siger pænt tak, mens de står og har det lidt sjovt med at jeg bliver lidt svimmel af sprøjter. Efterfølgende begynder de at uddele medicin og før vi får set os om, står vi med 3 flasker med noget der skal smøres på huden, 2 flade pakker fyldt med blå piller, 2 pakker fyldt med mange tusind bittesmå brune piller og lige en lidt mere almindelig lille pakke med piller. Disse skulle alle tages og bruges på forskellige måder og tidspunkter - sikke et virvar! Før jeg havde set mig om, så havde jeg brugt 1050 yuan på medicin og lægebesøg. De gav mig besked på at ringe to dage efter og så komme igen næste tirsdag, samt blive lidt bedre til kinesisk hvis vi ville kunne bruge hospitalet igen. Vi kan allerede så meget mere kinesisk end da vi kom for 2 måneder siden, men det syntes den gamle hejre sgu ikke var nok.
Jeg smuttede derfor over til Sunny om torsdagen, for at få hende til at ringe ind for at få svaret - de kunne ikke rigtig finde ud af hvad der var galt andet end at det var en anafylaktisk reaktion (allergi), men jeg skulle stadig komme igen tirsdag.
Sunny beder efterfølgende om at se min medicin og hun får hurtigt smidt det tilbage i min taske med ordene; "I think that this medicin... It's no good. Chinese medicin is very slow". Hun fik også fortalt at jeg ikke umiddelbart virkede til at have brug for at tage tilbage for at blive tjekket, da dette højst sandsynligt ville være spild af tid og penge. Hun fortalte mig også at man skulle passe på, for det kinesiske sundhedsvæsen godt kunne halte lidt, fordi de var meget interesserede i at lave penge frem for at tage sig af sine medmennesker - "Chinese doctors have no heart". Sygeplejerskerne rendte også rundt med byttepenge og kvitteringer i lommen - det er noget meget mærkeligt noget!
Sunny gav mig så navnet på noget godt antihistamin og sendte mig på apoteket - dette kostede mig 17,2 yuan og 2 dage senere var jeg i meget bedre stand. Det gik lige lidt hurtigere med de piller.
Hvad kan man så lære af det? Undgå hospitalet, medmindre det er helt galt, for det er meget dyrt og deres medicin er frygteligt langsomt. Spørg Sunny, for hun har helt styr på det. Det var noget værre noget og jeg ville helst have undgået hospitalet, men jeg så sgu lidt farlig ud og så ville jeg bare gerne have hjælp.

Om at blive væk i Kina...

Jeg er over de sidste 2-3 uger blevet så meget væk i Kina, at jeg simpelthen har glemt at skrive på bloggen her - der undskyldes og nu skal I få!

I starten af måneden var vi en tur til Beijing i løbet af noget der hedder "tombsweeping holiday", som vi selvfølgelig ikke kunne holde medmindre vi arbejdede lørdag og søndag op til. Skørt, skørt, skørt - har aldrig før været bekendt med så arbejdsomme mennesker. Som man måske kan gætte, så er det noget med at hele familien tager ud og ordner deres afdødes grave, men dem har vi jo ikke nogle af herovre, så det blev til en 3-dages ferie i Beijing.

Da vi ankom søndag aften, tog vi et smut ud til fuglereden, det stadium der blev designet til OL 2008. KÆMPESTOR fis i en hornlygte - vi kiggede allesammen på dette

fesne stadium og i det samme fløj det ud af os; "Is that IT?!" Nå, men da skuffelsen havde lagt sig, så kunne vi da ligeså godt have det lidt sjovt. Der går rigtig mange udklædte kinesere rundt i Beijing, så Emma og jeg hoppede da bare hen til den første og den bedste Mickey Mouse for at få taget et billede - narj hvor vi posede og det gjorde Mickey også. Vi bliver færdige og vil så til at gå videre, da Mickey begynder at prikke til os og vise os et kryds med begge sine pegefingre. Jo, jo, Emma og jeg er jo ikke idioter og ved godt at dette er kinesernes måde at vise tallet "10" på. Men gu fanden da nej om vi skulle give den afdankede Mickey med mærkelige øjenvipper 10 yuan for et billede, når der bestemt ikke var blevet talt om nogen pris før poseringen! Vi begynder så at lege dumme turister og går videre - Mickey følger efter! Han følger faktisk efter ret længe og jeg har aldrig været mere bange for Mickey Mouse! Det var simpelthen for mærkeligt...

Dagen efter tog vi ud for at se Lama templet - templet med en 23 meter høj Buddha - skåret ud af ét enkelt stykke træ. Dette sted er en ret kendt destination for pilgrimme og buddhister, da mange kommer her for at bede til Buddha. Mange steder rundt om i templet kunne man ære Buddha ved at tænde tre røgelsespinde og bede. Jeg fik fat i en enkelt røgelsespind og fik da forsøgt at bede... Sådan bare lige for at prøve. Det var et rigtigt smukt tempel og mange steder var der flotte billeder og statuer af guder og dæmoner fra den buddhistiske religion.

Senere var vi en tur på perlemarkedet, hvor jeg fik brugt alt for mange penge, men der blev også købt fornuftigt - en 70 ltr backpack og løbe/vandresko (om de er gode må tiden vise). Næste gang jeg skal på perle eller silkemarkedet, så skal jeg have købt nogle gaver og nogle souvenirs, hvis ikke jeg er heldig på antikmarkedet i Tianjin.

Om aftenen tog vi til akrobatikshow - det var noget for sig. Jeg troede jo at det var noget fint noget og at man ville være meget respektfulde overfor showet, men kineserne aser og maser

og skændes for at få nogle pladser. De er ikke rigtig stille under showet og da de var færdige, så nåede akrobaterne knap nok at bukke før der var klappet færdig og sæderne var tomme. Det er lidt mærkeligt når man i Danmark nærmest bliver og klapper indtil at de bukker for femte gang. Det var ellers et rigtig flot show, men det blev lidt for circus-agtigt, da de rev en dødsdrome ud på scenen og der var 4 motorcykler der kørte rundt derinde i forskellige mønstre. Vi fik da sagt både "IIIIH", "UUUUUH" og "AAAAHH!", så man må sige at vi fik det vi kom efter.

Dagen efter var vi ude og se sommerpaladset - det var supersmukt! Det ville helt sikkert have været federe hvis man var kommet udenfor kinesernes feriedage, for de var godt nok over det hele. Vejret var dog superdejligt og jeg fik prøvet sådan en stor sød kartoffel d

er bages på tønder rundt omkring - nom nom nom!

Dagen efter var vi ude for at se kirsebærtræerne blomstre... Only one problem; de var ikke sprunget ud endnu. Der var også kinesere over det hele og vi blev igen mødt med kinesernes mærkelige forhold til dyr.

De solgte kyllinger og ællinger udenfor, som børnene så fik i en plastikpose med lidt avispapir, så rendte børnene ellers rundt med dem. De solgte også guldfisk... I småplastikbobler... I nøglering.

De er jo skøre! Det mindede mig om dengang i vinters hvor jeg mødte nogle små hunde der blev solgt på gaden i meget meget små b

ure og de var bestemt ikke gamle nok til at undvære deres mor. De frøs så meget og jeg var da også henne og plage de

andre om vi ikke kunne købe én og tage med hjem - den kunne bo inde hos mig og Henrik, så skulle vi nok passe den? NEJ! Så den lille hundebasse måtte blive hos den onde sælger. Det er altså noget mærkeligt noget, men man er nok et heldigt dyr hvis man har det godt i Kina.

Vi er også blevet presset ud i endnu et show, hvor vi blev nød til at lave ny dans til Cartoon Heroes og det gik selvfølgelig helt galt. Kort tid inden rendte jeg rundt i et Doraemon-kostume, hvilket er en meget berømt øreløs kat! Jeg rendte rundt med børneneog dansede lidt i konstumet - stort hit!

Ellers hygger jeg mig! Sidste weekend lavede vi god middag herhjemme med bearnaisesovs med kun ét elblus - skills!! Julie havde fået bearnaisesovs med hjemmefra i en nødpakke, så det var superlækkert og bagefter fortsatte vi ud i nattelivet sammen med nogle andre søde danskere vi har mødt hernede. Vejret er skønt og der er udsigt til en 5-dages tur til Xian om ikke så længe,

sammen med vores sweetie pie af en kontaktperson, Sunny!

Og apropos det der med at blive væk i Kina, så for jeg vild på vej hjem fra Binji ang Dao, hvilket var ganske frygteligt, for du kan ikke andet end at cykle og lede. Jeg ledte længe efter et eller andet jeg kunne genkende, men jeg var helt fortvivlet. Tianjin er jo enorm og hvis man bliver ved med at cykle i den forkerte retning, så kan man virkelig blive meget væk, for ingen kineser forstår dig når du spørger efter Pingshan Dao. Vores udtale af sidstnævnte er simpelthen for nærliggende Binjiang

Dao til at de kan forstå det ordentligt og mit visitkort til en restaurant der ligger lige ved vores lejlighed var ikke til megen nytte. Til sidst ser jeg dog TV-tårnet og så har jeg noget at pejle efter og det var fantastisk! Jeg kom hjem i et stykke og jeg nåede lige at være med til at lave wok herhjemme! Men jeg var godt nok lidt nervøs der...

Objects of my affection

Jeg hygger mig helt enormt her i Kina lige for tiden - solen skinner og i parken kan man finde danseglade kinesere at danse med. Jeg har besluttet mig for at der er sommer fra på mandag af, da vejrudsigten vist nok siger at vi skal få 21 grader og jeg vil supergerne snart i shorts.

Det jeg egentligt vil fortælle om, er hvor glad jeg er blevet for mit arbejde med alle børnene. Jeg har læst mine tidligere indlæg og aner et hint af negativitet overfor skolen, men det skal slet ikke ligges over på mine små herlige elever. Jeg bliver simpelthen så glad fra morgenstund af, når de små kommer løbende hen for at kramme og fortælle en masse uforståeligt. Jeg elsker at lære dem alle mulige engelske sætninger... Jeg elsker når de er søde og dejlige, men også når jeg bliver nød til at "tale lidt højt". Jeg har fundet ud af at det virker hvis man lige "skælder ud" på dansk, for så klapper de i og

er helt forvirrede, men så

kan vi da fortsætte med undervisningen.

Selvom der er mange ting der egentligt virker tosset og dårligt planlagt fra skolens side af, så er det altså skønt at være sammen med børnene. Det er langsomt gået op for mig at jeg nok egentligt gerne vil være lærer, men måske det ikke er på gymnasie-niveau jeg vil undervise. Det finder jeg jo nok ud af med det hele, men jeg er simpelthen så vild med at være hernede og undervise.

Der skete noget lidt komisk i baby class den anden dag, hvor jeg sad og hyggede med Wendy (hende på billedet) der bare gumlede løs på en dragefrugt. Jeg har aldrig smagt dragefrugt og var da egentligt lidt nysgerrig overfor det, hvilket hun fangede, så der gik ikke længe før hun rækkede mig et lille stykke, som jeg ret ubevidst bare får proppet i munden efter kort tids overvejelse. Jeg sad så og kiggede lidt rundt på bordet og det går op for mig at der ikke rigtig er noget hun kan have skåret det stykke af med. Hendes to stykker er tydeligvis skåret med kniv og det ene stykke var godt gumlet til i enden - hun må simpelthen have taget en god bid, som hun så har taget ud af munden og rakt mig. Nu er jeg jo ikke særlig sart, men jeg synes alligevel det var sådan lidt små ulækkert, specielt når man tænker på at jeg ikke er vaccineret mod tuberkulose. Men jeg lever endnu!! Hun er fandme også så sød at det er svært at forbinde hende med noget som helst farligt eller klamt! Jeg er simpelthen så glad for de børn, selvom de kan være nogle uregerlige nogle, så er de da bare så dejlige at lege med... Og jeg får lov til det mandag til fredag... HA!

Dagen i dag har været skøn og i morgen skal vi ud på et antikmarked for at lure lidt, hvilket jo er lige mig, så jeg glæder mig! De har noget der hedder tombsweeping holiday fra d. 1. til d. 4. april, så der får vi fri og skal en tur til Beijing igen. Undskyld at jeg ikke har fået skrevet om sidste tur, men jeg skal nok få skrevet noget ordentligt om Beijing efter denne tur.

Billederne der understøtter beretningerne - Når skolen ikke kigger!

Det første billede er taget i den forbudte by i sidste weekend. Det næste er fra en rigtig god tur på K-tv. Dernæst har vi et fint lille brev jeg modtog en aften på Helen´s - dette udviklede sig senere til noget stalker-noget. Tak til Christoffer og Henrik. Ham der ligger og er gået kold, er min rumbo, Henrik - AKA manden der tørrede mit bræk op, da jeg var syg. Og så er der det fine gruppebillede!

Billederne der understøtter beretningerne - Cathay Future!

Et lille udsnit af alle de rocker-søde børn, som jeg underviser på Cathay Future!

I do not want to hit him!!

Jeg må lige smide et oplæg om noget lidt ubehageligt jeg oplevede i dag, hvor jeg skulle lege med de hammersøde børn i baby class 6. Da jeg mødte op i dag, så var der en lidt ubehagelig stemning og alle de sædvanlige kom ikke hen for at kramme mine knæ. Jeg kunne ikke helt forstå det, men jeg så at der var en anden lærer end den sædvanlige og det virkede slet ikke som en god idé. Jo, de kan godt være ret uregerlige, men ikke deciderede møgunger, da de jo bare bliver lidt vilde når de er glade og vil lege.

Jeg lagde først mærke til det, da vi var på toilettet (dette skal børnene cirka hver halve time) og jeg stod lige udenfor døren for at holde styr på ungerne, da jeg ser hende vade lige ind i et barn der vælter, men hun går bare videre. Da den lille pige så begynder at græde, så vil hun da godt lige forsøge at gøre det godt igen. Det sker dog alt for tit at lærerene skubber til børn der vælter, men børnene rejser sig ofte igen og løber videre. Jeg er da selv kommet til at spænde ben for en pige, da jeg havde to vilderter hængende i hver arm. Jeg skyndte mig dog hen for at sige undskyld, men pigen var på benene i løbet af 0,5 og væk. Det kan jo sagtens have været et uheld, men der skete noget senere, der fik mig til at tænke lidt mere over det.

Da de skal have jakker på, noget jeg normalt hjælper med, så fik jeg et nyt job... Jeg skulle sidde på en stol med en "naughty boy" på skødet, så hun kunne få fred. Jeg har aldrig rigtig lagt mærke til denne dreng før, men havde den opfattelse at han måtte have ADHD, for han kan ikke sidde stille og følge med i mere end 10 sekunder. Jeg sad med ham på skødet lidt, sådan lidt som om han skulle have et time-out (hvilket jeg ikke ser noget galt i, jeg sad nærmest bare og holdt om ham for at han skulle falde til ro), men han blev langsomt mere og mere vild. Han begyndte at kradse, flå i mine øreringe og banke sit baghoved ind i mit bryst, men ikke værre end hvad jeg godt kunne styre. Han trængte virkelig til at falde til ro, det giver jeg hende dog ret i og hvis han bare sad hos mig, så led han da ikke overlast. Da jeg så højlydt får sagt "aaaaav", fordi han kradsede mig på hånden, så kiggede hun på mig med et kæmpe smil og sagde "you can hit him". PAF! "I DO NOT WANT TO HIT HIM!" kommer ret hurtigt ud af munden på mig og så gad jeg ikke snakke med hende mere.

Jeg vidste godt at de havde en anderledes holdning til det der hernede, men jeg havde håbet at jeg aldrig kom til at opleve det, selvom jeg nu tror det er sket uden at jeg har set det. Dér vidste jeg at hvis jeg nogensinde ser det voldsomt, så trøster jeg barnet, tager mine ting og går lige lukt ned på afdelingslederens kontor for at fortælle at jeg bestemt ikke vil finde mig i den slags... PUNKTUM. Jeg fik helt tårer i øjnene bare da den lille pige væltede og jeg stod med hende bagefter. Det er hjerteskærende når sådan nogle små hoveder står med tårer i øjnene og et uforstående blik, men jeg fik hende da til at smile igen. Puuuha for en dag.

Igår troede jeg at jeg fandt ud af at den ene af mine lærere er lesbisk, men jeg er ikke sikker... Der er en meget stor sprogbarriere, men synes det er sejt hvis hun er det. De er jo ikke just de mest frisindede mennesker hernede...

HEEEEY MACARENA!!

Så er jeg her igen med et blog indlæg - undskyld der går så længe, men der sker bare så meget hele tiden. Der er i hvert fald sket meget siden sidst...

I sidste uge måtte vi konstatere at vi havde kakerlak-larver på drengenes WC, så det har været sådan lidt klamt med en masse kriblekrable-fornemmelser! Men mr. Wang, ham der ejer bygningen, har smidt noget pulver, som han med mange fine fagter fik forklaret var gift og hvis de spiste det, så døde de. Han taler ikke et ord engelsk, men er utroligt god til at lege gæt og grimasser med os.

Jeg har fået leget en masse med børnene og det er superhyggeligt, selvom der stadig er en del jeg ikke helt forstår. Så en dreng få skældud, fordi en pige havde slået ham... Eller... Jeg ved det egentligt ikke. Det er lidt svært når man står med en dreng der græder noget så hjerteskærende, mens han prøver at forklare mig hvad der er sket og der står jeg bare uden at fatte en skid. Jeg håber at det er godt nok at jeg krammer og aer, men da trælst at de ikke rigtig kan få min forståelse. Ellers så synes jeg det går meget godt med børnene, for isen er brudt og jeg er heller ikke helt træt af at være i baby class 6 mere. Tror bare lige børnene skulle vænne sig til mig og jeg skulle vænne mig til dem, så nu er de allesammen de sødeste små ballademagere :)

Her i torsdags var det Women's day og i den anledning fik jeg en flot papirsblomst af min baby class 6 og senere var planen at vi skulle ud at shoppe lidt. Dette blev dog forhindret da vi senere kom hjem til en lejlighed der stank af kemikalier, fordi de var ved at renovere nedenunder. Vi fik en rimeligt træls hovedpine af at være i lejligheden, så vi blev enige om at gå til mr. Wang med det. Vi fik spurgt ind til hvad det var for noget vi kunne lugte, hvortil han kunne fortælle at de var ved at male på 2. sal. Jeg fik så spurgt om det ikke var rimeligt skadeligt for os når vi skulle opholde os der en hel del mere end de skulle, hvilket han så svarede "Yes, we are very sorry!" til og så var det der blev gjort ved det fra hans side. Vi gik så til Sunny og ledelsen på Cathay Future, for det kunne vi jo ikke opholde os i, hvilket førte til et fint lille ophold på hotel.... Og en mega druktur.

Vi startede med at spise det sted jeg i sin tid blev rimeligt syg på, men nu er det som om jeg er blevet ret immun overfor det. I anledningen af at det var Women's day, så gav Henrik, Christoffer og David middagen - de er sgu så dejlige :) Vi drak et par øller på hotellet, før vi tog videre til Helen's og fortsatte. Det var en konge aften! På et tidspunkt fik jeg en god portion af gæsterne på baren til at danse med til Macarena... Den var aldrig gået i Aalborg! Jeg stillede mig op på stolen som den eneste for at danse og fik en fantastisk respons - det var skidesjovt og så dansede vi elllers rundt på alle møbler før vi tog hjem på hotellet. Det var lidt hårdt at være på skolen dagen efter, men det gik da og over 12 var jeg helt frisk igen :)

Fredag tog jeg med nogle af de andre på elektronik-marked, som er en kæmpe stor bygning med 5 etager proppet med alt muligt gejl. Her fik jeg mig et 16 GB USB-stik til at slæbe rundt, for lærerne er helt vilde efter at give mig nogle af alle de billeder de tog af mig og børnene til Women's day. Derefter var vi inde på en sidegade der bød på alle mulige boder og madmarkeder, som endte med et besøg på en lille biks hvor intet i menukortet var på engelsk, men det var nu også hyggeligt bare sådan at sige "Surprise me!". Det var faktisk rigtig lækkert, så det vil jeg da til at gør igen... Specielt når det kun koster en 10'er!!

Lørdag var vi på Da Hu Tong markedet, stedet der har alt, og senere lå det igen i kortene at vi skulle være hammerlamme, så jeg var fuldere end nogensinde før for 100 kr - det var awesome!! Specielt fordi jeg næsten var fri for tømmerdrenge :D

Men jeg har det rigtig godt og i denne uge lærer jeg børnene om en masse forskellige dyr. På fredag tager vi til Beijing og fejrer Sct. Patrick's day lørdag - Hurra!

Baby, baby, baby, oooooooohh!

Jeg oplever for tiden en stor frustration over mit lærerjob, fordi den kinesiske afdelingsleder (Michelle), der skal sørge for at afstemme skema og vores valg af emne med resten af skolen, bare ikke fatter et hak. Vi har møde med en amerikansk lærerinde, Anna, hver uge og der diskuterer vi så emnet for den kommende uge... Eller det troede vi da i hvert fald at vi havde fået på plads, så det var i orden. Andet møde starter så med at den kinesiske koordinator-afdelingsleder-fidus fortæller os at lærerne egentligt gerne vil holde sig til en fuldstændig latterlig lærerbog, hvor det egentligt mest går på udenadslære. Det er fuldstændigt åndssvagt! Pointen med at vi er her er jo netop at sørge for at børnene ikke bare lærer en masse ord og fraser udenad uden egentligt at fatte betydningen af det de siger.

Dette forsøgte vi også at forklare Michelle sammen med Anna, men hun forstår bare ikke særligt meget engelsk. Hun forstod slet ikke at vi selv ville vælge emner, så vi slap for den udenadslære og monotone undervisning som bøgerne lægger op til. Vi fik forklaret os i meget små ord, så vi håbede at hun forstod, men alligevel så endte det i "Yes... No... Maybe. You can, eh, do the theme this week and then I will, eh, talk to the principal about it". Ja, det fik vi så hat ud af!

Derudover, så har vi netop lige fået besøg af en fra de tidligere hold som var ret overrasket over at vi havde så mange timer om ugen, for hun var da kun på skolen et par timer 4 dage om ugen. Vi er der så en hel del mere. Vi møder kl. 8.30 til 11.30 og så skal vi møde igen kl. 15 til 17 - det giver os 3 1/2 time midt i det hele hvor vi bare ikke har en fis at lave. Vi tager ofte hjem for at tage en lur eller bare for at stene, hvilket sgu er lidt trælst når vi hellere vil have tidligere fri og så få noget ud af dagen! Ydermere, så har hendes hold haft rigtig meget ferie (5 uger) og 7 uger til at rejse rundt i, men alligevel så var de tilbøjelige til at pjække. Det er så åbenbart gået lidt ud over os og det går vi sgu egentligt og har lidt ondt i røven over. Nu er planene så at vi er mega søde i et par uger mere og SÅ spørger vi lidt ind til forskelsbehandlingen.

Nå, men nu har vi weekend og den blev satme sparket godt i gang med en tur på restaurant og karaokebar med afdelingslederen og en håndfuld lærere. På restauranten skulle vi ud i noget der mindede lidt om fondue, men det var nærmest en grill i et hul i bordet. Vi fik så masser af kød og grøntsager og så var det bare om at stege løs. Jeg er ved at blive rimeligt okay til at spise med pinde, men der måtte jeg sgu melde pas, for der var ild og der var en masse der skulle vendes. Michelle prøvede at få gafler til os, men fandt hurtigt ud af at gafler var en by i Rusland, så de sørgede så fint for os ved at grille løs og fyre på vores tallerkner.

Dernæst skulle vi på K-TV, som er et ret famøst karaokested i Kina hvor man lejer sig ind i rum med eget karaokeanlæg. Kineserne er ret seriøse omkring karaoke, så de står gerne ganske ædru og synger, mens alle sidder og lytter koncentreret. Dette er dog ikke helt noget vi forstår, så vi fik smuglet nogle øl med ind og så fik Henrik og jeg ellers åbnet ballet med en fordrukken udgave af Justin Bieber's "baby". Vi skrålede og sang pissefalskt, hvorimod kineserne nærmest lige fandt en indre popstar frem og sang så flot at man troede det var løøøvn! Hold kæft hvor må vi have lignet nogle idioter, for de lærere der var med var simpelthen ved at flække af grin. Vi sang og dansede til at sveden dryppede... Det var så fedt at jeg nærmest ikke kan forklare det! Det skal opleves! Jeg kan aldrig mere nøjes med Singstar!!

Senere smuttede vi videre ud i natten, hvor vi da lige stødte på en letpåklædt dame der baksede en fuld mand ind i en taxa, så vi tænkte "Hun må sguda vide hvor man kan få nogle øl til musik!", så vi ender i en opgang med dæmpet lyserød belysning og julemænd på væggen. Julemanden har aldrig nogensinde gjort mig noget, så jeg proklamerer at jeg nu er 110% sikker på at dette bliver godt - It's approved by Santa! Vi kommer så op på en "klub" med en masse rum med karaokeanlæg, lidt a la K-TV, bare maaaaajet mere beskidt. Tre af os får sat sig i den klamme slidte sofa da en MEGET letpåklædt dame kommer forbi med en mandlig "gæst"... Vi fatter her at det muligvis er en stripklub/et bordel vi er kommet ind på! Vi får ret hurtigt benene på nakken, mens det pludselig giver mening at der ikke var promoverende belysning foran på bygningen og vi følte os alle taget bagi af julemanden!

Alt i alt var det en kanon aften og jeg glæder mig til mange flere fantastiske aftener!!

My name is.... Mickey Mouse!!

Nu har der været lidt stille her på bloggen, men det er simpelthen fordi jeg lige fik en bræktur der varede fra torsdag aften til søndag middag... Vi skulle jo bare lige prøve det her fine spisested! Udover hvor syg jeg blev, så var det faktisk enormt lækkert og vi blev nærmest fodret af denne her meget søde lille kinesiske værtinde! Vi spiste som konger og vi slap kun 46 yuan pr. mand... Jeg bliver fortsat overrasket over hvor billigt alting er hernede!

Den første dag vi møder op på skolen, skulle jeg og min værelseskammerat være der tidligere for at sige godmorgen til børnene. Det går også fint, men pludselig proklamerer vores kontaktlærer "Then later... You make show!". Det viser sig at vi skal introduceres for børnene og i denne sammenhæng skal vi simpelthen lige lave et lille danseshow. Først er der ingen øvetid, men så får vi lige hustlet os til 20 minutters øvetid.... Hurra for Aqua og deres "Cartoon Heroes"! Jeg siger ja til at være Lene, for det virker som om der ikke er så mange ben i det... Boy was I wrong! Jeg stod allerforrest og skulle mime og danse. Det gik nu fint nok og børnene kunne da huske mig da jeg kom op i klassen, men det var godt nok mærkeligt. Jeg ligger videoen op på facebook på et tidspunkt... Hvis jeg tør! :D

Nå, men nu er vi i hvert fald kommet i gang med at undervise hernede og det er noget helt for sig selv. Jeg har fået to klasser i Kindergarten afdelingen, Intermediate 3 og 4, som jeg i denne uge er ved at lære en masse engelske ord og sætninger indenfor emnet "Family". Børnene er 4-5 år gamle, så de er ret små og det kan til tider være en kamp at få dem til at forstå hvad det er man vil have dem til at gøre. De er dog noget af det sødeste i hele verden, så det er sgu svært at lade være med at kæmpe for at få dem til at forstå. Jeg kan f.eks. nævne den sødeste lille dreng der hedder Mickey, som på den første dag rejste sig op og sagde "My name is Mickey Mouse!!". Han peger altid på mig og råber "Kate! Kate! Kate!", mens han spytter helt vildt, fordi han har svært ved at udtale mit navn. De er allesammen så nuttede og der er allerede så meget at fortælle om hvert enkelt barn.

Min undervisning går mest på at lære børnene at præsentere sig selv, synge engelske sange og lære dem ord som "brother", "sister", "mother", "father" etc. Disse skal jeg så lære dem at bruge i sætninger, som "This is my brother", "They are my parents" eller lære dem at svare, når jeg peger på en tegning af en far og spørger "Who is this?". Der bruges flashcards og lege, for det virker bedre på sådan nogle små hoveder der knap nok forstår hvad du vil dem. Det går egentligt meget godt, selvom den ene klasse er hurtigere end den anden. Det har måske også noget at gøre med at den ene lærer bare går når jeg skal undervise og faktisk nærmest er ligeglad med hvad det er jeg skal lave. Den anden lærer er helt vild med at jeg er der og hun har allerede "aftalt" med mig at hun skal lære mig noget kinesisk, mens jeg skal lære hende bedre engelsk. Hende bliver jeg nok lidt glad ved som tiden går :)

Deres undervisning er lidt spøjs, for i dag mødte jeg ind til en time hvor de var ved at lære at tegne en giraf. Dette er jo som sådan godt nok, men der var bare en helt specifik måde at tegne denne her giraf på og hvis ikke de fulgte deres måde at tegne på, så gik det ud over den karakter læreren gik rundt og gav dem i slutningen af timen. Ja, de får karakterer for en tegning.... Nej, de er stadig kun 4-5 år gamle. Jeg skulle hjælpe en lille gut med at tegne og jeg er altså ikke lige vant til at der er regler for den slags, men jeg er derimod meget FOR lilla skæve giraffer. Det er nok ikke helt det bedste i det kinesiske skolesystem og jeg er sikker på at det ikke er sidste gang jeg kommer ud for den slags.

Noget andet der undrede mig var hvor okay de er med at udpege elevernes svagheder og måske egentligt udstille dem lidt. Jeg var ude til noget "idræt" med klasse 4 og her var der en lille dreng der var lidt mere klodset og lidt langsommere end de andre børn, hvilket læreren lige syntes hun skulle pointere. "He is like penguin!" og så lavede hun nogle sjove pingvinfagter, hvorefter to af de andre børn blev sat til at løbe om kap med den lille stakkel, bare lige for at få slået fast at han ikke var god til idræt. Jeg var simpelthen blevet trumlet ned, hvis jeg var vokset op i det kinesiske skolesystem!!

Ellers har jeg det rigtig godt. Jeg synes selv at jeg kommer rigtig godt ud af det med de andre danskere og der er næsten fælleshygge hver aften. Der gik lidt øl i den lørdag, fordi Christoffer fyldte år, men jeg var ret forsigtig med øllene pga. min tur med maven. Jeg fik dog en lille pind i øret og vi fik spillet den bedste omgang "Jeg har aldrig..."! :)

Jeg skal nok prøve at skrive mere løbende fremfor at bombe jer med så meget tekst på én gang. Jeg kan ikke få lagt billeder op her på blogspot, men skal nok ligge dem på facebook en af dagene.

Kort indlæg med vigtig info!!

Jeg smider her adressearket, hvis man vil sende mig noget:

http://www.chinalink.dk/artikler/CathayFutureAdrArk.pdf (husk at skrive mit navn øverst)

Og mit kinesiske nummer er +86 13132110693 (hvis nu man har lyst til at ringe fra Skype måske, men please husk tidsforskellen, for når jeg går i seng, så er klokken cirka 15 hjemme i DK)

Cyklist! Rrrring, rrrrrriiiing!!

Jeg har været ude at cykle i dag og det krævede at jeg smed de gode manerer ud af vinduet, så jeg kunne køre rundt i trafikken som en ægte kineser. Her er nemlig ikke nogen der følger de regler der MÅSKE er, så der er ikke så meget tid til at være fornuftig... Jeg vil faktisk anbefale at man tager hovedet under armen, hvis man ønsker at blive en fantastisk cyklist i Kina! Jeg frygtede kun for mit liv to gange... Men det er altså også svært når ens cykel har ratslør :D

Derudover så har vi set skolen og prøvet et kinesisk supermarked... De har 640 mls Carlsberg til 9 kr... SKÅL!! (Jeg skal først cykle igen i morgen)

When in China...

Så er jeg her sgu! Kina er godt nok "tåget"... Tror vist bare jeg må vænne mig til at jeg ikke kan se så langt. Plus, mit første indtryk var at jeg var kommet til en dyb og mørk afkrog af Jylland eller Tyskland... Umiddelbart er her ret gråt, men håber jeg får smidt lidt farve på!

Jeg har fået lidt jetlag, så skal snart i seng og i morgen skal vi hen på skolen for at få at vide hvad vi skal undervise i.

Jeg har fået en rar værelseskammerat der hedder Henrik... Det er så første gang at jeg nogensinde bor med en dreng :D Vi bor SÅ fint, men vi savner lidt en lyskæde, så hvis I har en mega nice én liggende som I ikke bruger, så må I gerne sende den herned. Jeg skal nok vise jer et billede af hvor fint vi bor, når vi er kommet lidt bedre på plads.

Jeg er blevet introduceret for den der buffet-fidus-madsted som vi skal forestille at skulle spise på hver dag, men indtil videre.... FØJ! Man må ikke sige "føj" om mad, men kinesere har åbenbart et lidt mærkeligt forhold til sukker, for alting er sådan lidt sødt eller vammelsødt. Jeg gruer lidt for hvad jeg skal spise de næste 179 dage, men jeg klarer mig jo nok. MEN HVOR FANDEN ER SALTET?!

Dernæst frygter jeg for mit næste toiletbesøg... Toilettet er så skrøbeligt her og på restauranter kan man direkte få lov til at skide i et hul (billede følger senere). Jeg troede ikke helt det ville være så galt, men jeg klarer mig jo nok... Lukker bare øjnene og tænker tilbage til Roskilde Festival! :)

Ellers har jeg det godt... Folk er søde og det er alt sammen meget spændende. Det lyder måske lidt negativt det med maden og toilettet, men husk at jeg har gået rundt uden at have sovet ordentligt i 2 døgn og det er faktisk de eneste to ting der lige er sket i mit Kina-liv indtil videre... Toiletbesøg og æderi. Jeg tager det hele med et smil og glæder mig meget til at møde mine børn! HURRA!