tirsdag den 28. februar 2012

My name is.... Mickey Mouse!!

Nu har der været lidt stille her på bloggen, men det er simpelthen fordi jeg lige fik en bræktur der varede fra torsdag aften til søndag middag... Vi skulle jo bare lige prøve det her fine spisested! Udover hvor syg jeg blev, så var det faktisk enormt lækkert og vi blev nærmest fodret af denne her meget søde lille kinesiske værtinde! Vi spiste som konger og vi slap kun 46 yuan pr. mand... Jeg bliver fortsat overrasket over hvor billigt alting er hernede!
Den første dag vi møder op på skolen, skulle jeg og min værelseskammerat være der tidligere for at sige godmorgen til børnene. Det går også fint, men pludselig proklamerer vores kontaktlærer "Then later... You make show!". Det viser sig at vi skal introduceres for børnene og i denne sammenhæng skal vi simpelthen lige lave et lille danseshow. Først er der ingen øvetid, men så får vi lige hustlet os til 20 minutters øvetid.... Hurra for Aqua og deres "Cartoon Heroes"! Jeg siger ja til at være Lene, for det virker som om der ikke er så mange ben i det... Boy was I wrong! Jeg stod allerforrest og skulle mime og danse. Det gik nu fint nok og børnene kunne da huske mig da jeg kom op i klassen, men det var godt nok mærkeligt. Jeg ligger videoen op på facebook på et tidspunkt... Hvis jeg tør! :D
Nå, men nu er vi i hvert fald kommet i gang med at undervise hernede og det er noget helt for sig selv. Jeg har fået to klasser i Kindergarten afdelingen, Intermediate 3 og 4, som jeg i denne uge er ved at lære en masse engelske ord og sætninger indenfor emnet "Family". Børnene er 4-5 år gamle, så de er ret små og det kan til tider være en kamp at få dem til at forstå hvad det er man vil have dem til at gøre. De er dog noget af det sødeste i hele verden, så det er sgu svært at lade være med at kæmpe for at få dem til at forstå. Jeg kan f.eks. nævne den sødeste lille dreng der hedder Mickey, som på den første dag rejste sig op og sagde "My name is Mickey Mouse!!". Han peger altid på mig og råber "Kate! Kate! Kate!", mens han spytter helt vildt, fordi han har svært ved at udtale mit navn. De er allesammen så nuttede og der er allerede så meget at fortælle om hvert enkelt barn.
Min undervisning går mest på at lære børnene at præsentere sig selv, synge engelske sange og lære dem ord som "brother", "sister", "mother", "father" etc. Disse skal jeg så lære dem at bruge i sætninger, som "This is my brother", "They are my parents" eller lære dem at svare, når jeg peger på en tegning af en far og spørger "Who is this?". Der bruges flashcards og lege, for det virker bedre på sådan nogle små hoveder der knap nok forstår hvad du vil dem. Det går egentligt meget godt, selvom den ene klasse er hurtigere end den anden. Det har måske også noget at gøre med at den ene lærer bare går når jeg skal undervise og faktisk nærmest er ligeglad med hvad det er jeg skal lave. Den anden lærer er helt vild med at jeg er der og hun har allerede "aftalt" med mig at hun skal lære mig noget kinesisk, mens jeg skal lære hende bedre engelsk. Hende bliver jeg nok lidt glad ved som tiden går :)
Deres undervisning er lidt spøjs, for i dag mødte jeg ind til en time hvor de var ved at lære at tegne en giraf. Dette er jo som sådan godt nok, men der var bare en helt specifik måde at tegne denne her giraf på og hvis ikke de fulgte deres måde at tegne på, så gik det ud over den karakter læreren gik rundt og gav dem i slutningen af timen. Ja, de får karakterer for en tegning.... Nej, de er stadig kun 4-5 år gamle. Jeg skulle hjælpe en lille gut med at tegne og jeg er altså ikke lige vant til at der er regler for den slags, men jeg er derimod meget FOR lilla skæve giraffer. Det er nok ikke helt det bedste i det kinesiske skolesystem og jeg er sikker på at det ikke er sidste gang jeg kommer ud for den slags.
Noget andet der undrede mig var hvor okay de er med at udpege elevernes svagheder og måske egentligt udstille dem lidt. Jeg var ude til noget "idræt" med klasse 4 og her var der en lille dreng der var lidt mere klodset og lidt langsommere end de andre børn, hvilket læreren lige syntes hun skulle pointere. "He is like penguin!" og så lavede hun nogle sjove pingvinfagter, hvorefter to af de andre børn blev sat til at løbe om kap med den lille stakkel, bare lige for at få slået fast at han ikke var god til idræt. Jeg var simpelthen blevet trumlet ned, hvis jeg var vokset op i det kinesiske skolesystem!!
Ellers har jeg det rigtig godt. Jeg synes selv at jeg kommer rigtig godt ud af det med de andre danskere og der er næsten fælleshygge hver aften. Der gik lidt øl i den lørdag, fordi Christoffer fyldte år, men jeg var ret forsigtig med øllene pga. min tur med maven. Jeg fik dog en lille pind i øret og vi fik spillet den bedste omgang "Jeg har aldrig..."! :)
Jeg skal nok prøve at skrive mere løbende fremfor at bombe jer med så meget tekst på én gang. Jeg kan ikke få lagt billeder op her på blogspot, men skal nok ligge dem på facebook en af dagene.

torsdag den 23. februar 2012

Kort indlæg med vigtig info!!

Jeg smider her adressearket, hvis man vil sende mig noget:
Og mit kinesiske nummer er +86 13132110693 (hvis nu man har lyst til at ringe fra Skype måske, men please husk tidsforskellen, for når jeg går i seng, så er klokken cirka 15 hjemme i DK)

onsdag den 22. februar 2012

Cyklist! Rrrring, rrrrrriiiing!!

Jeg har været ude at cykle i dag og det krævede at jeg smed de gode manerer ud af vinduet, så jeg kunne køre rundt i trafikken som en ægte kineser. Her er nemlig ikke nogen der følger de regler der MÅSKE er, så der er ikke så meget tid til at være fornuftig... Jeg vil faktisk anbefale at man tager hovedet under armen, hvis man ønsker at blive en fantastisk cyklist i Kina! Jeg frygtede kun for mit liv to gange... Men det er altså også svært når ens cykel har ratslør :D
Derudover så har vi set skolen og prøvet et kinesisk supermarked... De har 640 mls Carlsberg til 9 kr... SKÅL!! (Jeg skal først cykle igen i morgen)

tirsdag den 21. februar 2012

When in China...

Så er jeg her sgu! Kina er godt nok "tåget"... Tror vist bare jeg må vænne mig til at jeg ikke kan se så langt. Plus, mit første indtryk var at jeg var kommet til en dyb og mørk afkrog af Jylland eller Tyskland... Umiddelbart er her ret gråt, men håber jeg får smidt lidt farve på!
Jeg har fået lidt jetlag, så skal snart i seng og i morgen skal vi hen på skolen for at få at vide hvad vi skal undervise i.
Jeg har fået en rar værelseskammerat der hedder Henrik... Det er så første gang at jeg nogensinde bor med en dreng :D Vi bor SÅ fint, men vi savner lidt en lyskæde, så hvis I har en mega nice én liggende som I ikke bruger, så må I gerne sende den herned. Jeg skal nok vise jer et billede af hvor fint vi bor, når vi er kommet lidt bedre på plads.
Jeg er blevet introduceret for den der buffet-fidus-madsted som vi skal forestille at skulle spise på hver dag, men indtil videre.... FØJ! Man må ikke sige "føj" om mad, men kinesere har åbenbart et lidt mærkeligt forhold til sukker, for alting er sådan lidt sødt eller vammelsødt. Jeg gruer lidt for hvad jeg skal spise de næste 179 dage, men jeg klarer mig jo nok. MEN HVOR FANDEN ER SALTET?!
Dernæst frygter jeg for mit næste toiletbesøg... Toilettet er så skrøbeligt her og på restauranter kan man direkte få lov til at skide i et hul (billede følger senere). Jeg troede ikke helt det ville være så galt, men jeg klarer mig jo nok... Lukker bare øjnene og tænker tilbage til Roskilde Festival! :)
Ellers har jeg det godt... Folk er søde og det er alt sammen meget spændende. Det lyder måske lidt negativt det med maden og toilettet, men husk at jeg har gået rundt uden at have sovet ordentligt i 2 døgn og det er faktisk de eneste to ting der lige er sket i mit Kina-liv indtil videre... Toiletbesøg og æderi. Jeg tager det hele med et smil og glæder mig meget til at møde mine børn! HURRA!