I do not want to hit him!!

Jeg må lige smide et oplæg om noget lidt ubehageligt jeg oplevede i dag, hvor jeg skulle lege med de hammersøde børn i baby class 6. Da jeg mødte op i dag, så var der en lidt ubehagelig stemning og alle de sædvanlige kom ikke hen for at kramme mine knæ. Jeg kunne ikke helt forstå det, men jeg så at der var en anden lærer end den sædvanlige og det virkede slet ikke som en god idé. Jo, de kan godt være ret uregerlige, men ikke deciderede møgunger, da de jo bare bliver lidt vilde når de er glade og vil lege.

Jeg lagde først mærke til det, da vi var på toilettet (dette skal børnene cirka hver halve time) og jeg stod lige udenfor døren for at holde styr på ungerne, da jeg ser hende vade lige ind i et barn der vælter, men hun går bare videre. Da den lille pige så begynder at græde, så vil hun da godt lige forsøge at gøre det godt igen. Det sker dog alt for tit at lærerene skubber til børn der vælter, men børnene rejser sig ofte igen og løber videre. Jeg er da selv kommet til at spænde ben for en pige, da jeg havde to vilderter hængende i hver arm. Jeg skyndte mig dog hen for at sige undskyld, men pigen var på benene i løbet af 0,5 og væk. Det kan jo sagtens have været et uheld, men der skete noget senere, der fik mig til at tænke lidt mere over det.

Da de skal have jakker på, noget jeg normalt hjælper med, så fik jeg et nyt job... Jeg skulle sidde på en stol med en "naughty boy" på skødet, så hun kunne få fred. Jeg har aldrig rigtig lagt mærke til denne dreng før, men havde den opfattelse at han måtte have ADHD, for han kan ikke sidde stille og følge med i mere end 10 sekunder. Jeg sad med ham på skødet lidt, sådan lidt som om han skulle have et time-out (hvilket jeg ikke ser noget galt i, jeg sad nærmest bare og holdt om ham for at han skulle falde til ro), men han blev langsomt mere og mere vild. Han begyndte at kradse, flå i mine øreringe og banke sit baghoved ind i mit bryst, men ikke værre end hvad jeg godt kunne styre. Han trængte virkelig til at falde til ro, det giver jeg hende dog ret i og hvis han bare sad hos mig, så led han da ikke overlast. Da jeg så højlydt får sagt "aaaaav", fordi han kradsede mig på hånden, så kiggede hun på mig med et kæmpe smil og sagde "you can hit him". PAF! "I DO NOT WANT TO HIT HIM!" kommer ret hurtigt ud af munden på mig og så gad jeg ikke snakke med hende mere.

Jeg vidste godt at de havde en anderledes holdning til det der hernede, men jeg havde håbet at jeg aldrig kom til at opleve det, selvom jeg nu tror det er sket uden at jeg har set det. Dér vidste jeg at hvis jeg nogensinde ser det voldsomt, så trøster jeg barnet, tager mine ting og går lige lukt ned på afdelingslederens kontor for at fortælle at jeg bestemt ikke vil finde mig i den slags... PUNKTUM. Jeg fik helt tårer i øjnene bare da den lille pige væltede og jeg stod med hende bagefter. Det er hjerteskærende når sådan nogle små hoveder står med tårer i øjnene og et uforstående blik, men jeg fik hende da til at smile igen. Puuuha for en dag.

Igår troede jeg at jeg fandt ud af at den ene af mine lærere er lesbisk, men jeg er ikke sikker... Der er en meget stor sprogbarriere, men synes det er sejt hvis hun er det. De er jo ikke just de mest frisindede mennesker hernede...